Må jeg få dit telefonnummer?
Må jeg få dit telefonnummer er en sætning, der er tæt på at være forældet, og som det måske inden længe ikke vil give mening at spørge om. Sociale medier som facebook ændrer den sociale kultur og skaber nye spændende muligheder for interaktion.
Der er i dag mere end 760.000 danskere med en facebookprofil, hvoraf de 60% svarende til ca. 465.000 ligger inden for aldersgruppen 18-30. Hvis man sammenligner dette tal med populationstal fra danmarks statistik, så viser det sig, at ca. 57% af alle 18-30 årige i Danmark har en facebook profil (se note nedererst), og tallene stiger dag for dag.
Men hvad var det så lige med det telefonnummer? Jo, at få et telefonnummer er ikke altid nemt (i hvert fald ikke, hvis der er tale om dating), men mest væsentligt, så ligger der ingen umiddelbar værdi i et telefonnummer, og det udgør ikke en relation, men derimod et potentiale for en relation.
Her er det, at facebook kommer ind i billedet, da facebook sætter en helt anden ramme for at skabe og genskabe relationer med et andet menneske – bÃ¥de nye bekendtskaber og gamle venner.
- Det er nemt at tage kontakt gennem facebook (frem for at skulle træde sig selv over tæerne og stamme sig frem til at spørge efter nummeret på den kønne pige)
- Der er tale om en reel relation (hvis personen connecter med dig, er det skabt et link, og en deling af information og netværk er mulig uden nødvendigvis yderligere reel kontakt)
- Relationen er velovervejet (personen har kunnet vurdere din profil, og vennekreds, og der er således tale om en større accept end hvis man har uddelt et telefonnummer på baggrund af fx. udseende)
- Deling af interesser, venner og begivenheder (via facebook er en masse information tilgængelig, der giver mulighed for at udbygge relationen og give den større værdi)
Facebook er et socialt medie, der giver dig mulighed for at skabe, vedligeholde og udvikle relationer. Men husk, at facebook kun giver reel værdi, hvis du forstå at anvende mediet proaktivt, og til at komme ud og væk fra computeren ;)
Social media is viagra for social life!
Læs i øvrigt mit indlæg: “Overvej og planlæg din brug af facebook”
Note: Vær opmærksom på at tal vedr. antal brugere på facebook er estimerede, og at der kan være tale om brugere med flere profiler, samt fiktive profiler.
/thore




