Browsing articles tagged with " sms"

Death of SMS

Jul 13, 2008   //   by admin   //   Facebook, Gadgets  //  No Comments

Facebook application for iPhoneNy facebook+iPhone applikation
I forbindelse med frigivelsen af den nye iPhone 3G har Facebook launchet en ny version af deres facebook applikation til iPhone, og denne giver blandt andet mulighed for at chatte med alle dine venner som er online på facebook.

Det vil sige, at man med en iPhone på firmware 2.0 (pt. kun den nye 3G model, men et jailbreak til 1. geneneration iPhone er på vej), vil have mulighed for altid at have sine venner lige ved/i hånden.

Døden for SMS
Det mobile internet og tjenester som netop denne facebook application til iPhone tror jeg vil komme til at betyde døden for SMS som vi kender det i dag. I det store hele kommer det ikke til at betyde så meget for brugeren, men følgende ting er værd at nævne:

  1. Du slipper for at skulle betale per SMS, og kommer i stedet til at betale fast flatrate for din mobile netadgang, hvis altså selskaber som Telia tager sig alvorligt sammen.
  2. Du kommer fremover til at samtale/chatte fremfor at sende små enkeltstående beskeder. Det vil sige sammenhængede tråde af beskeder og samtaler som vi allerede kender det fra Gmail og Google talk. Desuden er det sådan iPhonen håndterer SMS allerede i dag jf. nedenstående billede.

Døden for SMS indtræffer nok ikke lige med det samme, men den ældre generation bestående af forældre, onkler og tanter, der ellers lige var ved at blive trygge ved SMS, kan godt forberede sig på, at de skal lære at chatte, blogge, twitte og det måske endda via en facebook profil.

Facebook Chat
Facebook chat er i sig selv et nyt fænomen, og den gængse bruger er måske ikke helt overvundet endnu, men der kan ikke gå længe. Trods alt har de fleste brugere langt flere connections på facebook end de har buddies på messenger eller skype. Så måske det ikke kun er SMS, der på sigt vil afgå ved døden? Selv er jeg stoppet med at bruge messenger for et halvt års tid siden. Nu står den på facebook + iPhone!

Er du enig – er SMS døende?

På følgende link kan du tilgå en version af facebook til iPhone: http://iphone.facebook.com

Du kan desuden læse meget mere om facebook + iphone applikationen i Apple itunes store, hvor der også er meget mere om alle de øvrige nye spændende applikationer, der med frigivelsen af iPhone 3G kan downloades (men hvis du har en 1. gen iphone, så må du lige vente lidt endnu.

/thore

Follow me on Facebook

Thore Fogh on Facebook