Archive

Posts Tagged ‘ordforråd’

Som perler på en snor

January 26th, 2009 Thore No comments

Jeg har tilsyneladende været en smule fordomsfuld i forhold til poltifolk. I hvert fald har jeg ikke tidligere troet at politifolk generelt var i besiddelse af et særligt stort ordforråd. Men hvor er jeg dog blevet gjort til skamme i løbet af de sidste par dage.

Således har politiledelsen gjort det klart, at den omtalte betjent sagde “Perle” og ikke “Perker” i forbindelse med demonstrationen for Gaza i sidste uge.


Den venstreorienterede og stærkt politikritiske modstandsportal Modkraft.dk har desuden afsløret en hemmelige politiparlør, der bekræfter min uvidenhed om politiets udvidede ordbrug og ordforråd.

En enkelt parafrase synes dog at mangle. Når politiet laver masseanholdelser, så kalder pressen det gerne “at lave futtog” jf. ovenstående billede, men internt hos politiet må dette nødvendigvis hedde “at sætte perler på en snor” – eller hvad? Jeg afventer stadig en officiel udtalelse herpå fra Poltidirektør Hanne Bech Hansen :)