Archive

Posts Tagged ‘nyhedssite’

Søndagsavisen launcher nyt nyhedssite

October 25th, 2008 admin No comments

Søndagsavisen.dk nu online!

Netguderne skal vide at jeg har forsømt min lille kære blog, men tjuhej, der er også gang i den for tiden. Særligt hvad angår arbejde. Det går faktisk rigtig godt for vores “lille” mediekoncern – Søndagsavisen (jeg arbejder på job-delen OFiR.dk). Vi har frasolgt dele af vores nordiske avisaktivitet, og sidder nu med et væsentligt cash flow til at udvikle og give den gas – især på online, og det er jo herligt.

Således er vi lige gået online med vores nyhedssite søndagsavisen.dk. Samtidig er offline avisen kommet i et nyt design, og den har også fået sit indhold opgraderet med adskillige længdespring. Så næste gang du har avisen i hånden, så gør mig og dig selv den tjeneste, at kigge den igennem – og ikke blot lure på bagsidebaben (hun skulle vist være der endnu).

I en tid, hvor krisen gør nas, og konkurrenterne bukker under – jf. nyhedsavisen, så er det en fed fornemmelse, at være i en koncern, der har pengene og vigtigst – viljen og modet til at gå fremad og det i særdeleshed på onlinedelen.

Jeg kan ikke afsløre mere, men uden at overraske, så kan jeg godt sige, at der er godter på vej :)

Besøg Søndagsavisen.dk